onsdag den 20. juni 2007

Blogmusik på min blog

free music

iGoogle

Så har jeg også rodet lidt med personalisering af googlestartsiden. Det funderer også rigtig godt. Jeg har sat nogle nyheder på og vejret i min hjemby Odense, kalender, lommerregner og andre sjove ting. Det her er der lidt ide i, og det er hurtigt og nemt at lave. Jeg har også lagt et link til min egen blog ind på min personlige forside, og det synes jeg også fungerer ganske godt.

Google Docs & Spredsheets

Det her kan jeg helt klart bruge til noget. Jeg har fra en kollega modtaget en invitation til at dele et dokument, så nu kan alle i afdelingen se dokumentet. Jeg har også selv skrevet et notat, som jeg skulle bruge til en invitation. I stedet for at lægge filen over på et usb-stik, uploadede jeg dokumentet til google docs og åbnede det hjemmefra om aftenen. Det er en fantastisk ressource, som jeg ved, jeg kommer til at bruge igen.

Technocrati

Ja, dette er heller ikke min store kop te. Måske mangler jeg legelyst for tiden ellers ved jeg ikke!!! Jeg har kigget rund i både tags og forskellige blogs, og det er da meget godt. Så har jeg søgt på 23ting og det var da også hyggeligt at læse lidt om hvad andre har skrevet om de forskellige ting. Der hvor jeg måske kunne bruge det var til mit bng arbejde. Der er masser af blogs om haven og i disse blogs kunne der meget vel være links jeg kunne lægge i guiden.

tirsdag den 12. juni 2007

Delicious

Denne ting har jeg brugt i flere år. Det er for min afdeling et rigtig godt værktøj, som bliver brugt i udlånsarbejdet.
Vi lægger links ind som relaterer sig til vores emner i afdelingen og hvad der supplerer vores bogbestand. Vi giver overordnede dk-emnetal og følger så vidt muligt DBC's måde at påføre emneord.

Se hvordan vi gør her:
http://del.icio.us/hbtek

mandag den 11. juni 2007

Second Life Rules!!!!!!!

Dette her er både fedt men kan også være lidt skræmmende. Jeg må indrømme, at jeg i den grad er hoppet på Second Life dillen. Jeg har ikke været så meget derinde endnu, men det skal nok komme. Det var temmelig nemt at komme på og få lavet en profil og downloadet programmet. Jeg kunne også nemt finde info island og efter møje og besvær fik jeg også snakket lidt med en japaner. Jeg har nu tænkt mig at gå ind i den arbejdsgruppe, der findes i KKB omkring det, for jeg synes virkelig at der er nogle spændende perspektiver i forhold til bibliotekerne, men også i den fremtidige måde at være online på.

Billedgeneratorer

Billedgenerator tingen var jeg bare ikke gode venner med. Måske havde jeg ikke tid nok til at sætte mig ordenligt ind i tingene eller også var der et eller andet galt. Det lykkedes i hvert fald ikke at sætte noget personligt præg på noget som helst. Dette her er meget sjovt men nik ikke noget jeg vil bruge i mit arbejde eller fritid er jeg bange for.

mandag den 4. juni 2007

Blogmusik.net

Denne ting er mere min smag. Den er nemmere at finde ud af og søgefunktionen er også god. Dog er der ikke meget dansk musik at finde på den. Denne kunne jeg bedre finde på at bruge, når jeg er online. Lige nu sidder jeg f. eks. og hører et akuustisk nummer med Matchbox Twenty: Disease. Et nummer jeg ikke havde hørt akustisk før, bl.a. fordi de aldrig har spillet i Danmark.

På trods af alle disse fine netressourcer tror jeg stadig at musikbibliotekerne vil have deres berettigelse omend på en lidt anden måde. Der vil stadig være brug for intelligente bibliotekarer til at beherske kaos og være på forkant med udviklingen. Vejledning og baggrundsviden vil der nok altid være behov for, især når det kommer til IT-relaterede ting.

fredag den 1. juni 2007

Last.fm

Denne ting er ikke lige min ting!!!!!!!!!!!!!!! Jeg kan sagtens se det spændende i den for nogen, men jeg synes ikke den er særlig nem at manørere rundt i og den er for mig heller ikke spor gennemskuelig. f.eks. er det ikke helt indlysende hvordan man laver denne her radiokanal, og på mein computer bruger den alt for længe på at tune ind på kanalen. I det hele taget kan jeg ikke bruge den til så meget, da jeg selv er stor tilhænger ad min ipod og itunes generelt. Jeg har ikke nogen mobil jeg bruger til internet og heller ikke en bærbar. På mit arbejde kan jeg ikke sidde og høre musik. Så dette er en dårlig ting efter min meging.

Lad os se hvad blogmusik har at byde på :-)