onsdag den 11. juli 2007

Wikis

Dette er en ting, jeg gerne vil lære mere om, og derfor skal jeg på kursus i det. Det er spændende,at man selv kan være med til at lave et opslagsværk som wikipedia, og det er interessant, at der ikke er større fejlprocent på de informationer, der bliver lagt på opslagne.

Jeg har ikke forsøgt at lave nogen wiki selv, da jeg som sagt gerne vil på kursus og lære noget mere om det, men et af perspektiverne, jeg har tænkt over i forhold til mit arbejde og megen snak om videndeling i mit område er at lave en wiki, hvori man kan lægge nogle referencespørgsmål, som man har brugt meget tid på, og som har været udfordrende for en. Kollegerne kan så gå ind og kigge på det og blive inspireret til, hvordan man har fundet tingene frem. I min afdeling kunne man også bruge det til vores konsulentordning.