torsdag den 27. november 2008

Doodle

Hmm, jeg synes det fungerer meget godt. Jeg har allerede prøvet at deltage i en afstemning om datoen til en julefrokost. For sjov har jeg selv oprettet en afstemning om, hvad man skal have at spise til jul. Jeg glemte nogle retter, så jeg forsøgte at redigere i min afstemning og tilføje nogle flere retter. Det fungerede ikke så godt.
Jeg tror nok jeg vil kunne bruge Doodle udenfor arbejdet. På arbejdet synes jeg ikke det giver så meget mening, da jeg her nok ville vælge vores interne kalendersystem

Wiki

Det er meget nemt at fortabe sig i wikier. Det er helt utroligt, hvor godt især den internationale version af Wikipedia fungerer. Det er meget sjældent man ikke får hits, når man søger derinde. Det er især på det naturvidenskabelige og tekniske og endda på historie, man finder meget godt.
Fagligt tror jeg også man vil kunne bruge det. Det kan være en god måde at sætte videndeling i system. Nu er det blogs, der er fokus på i OC, men man kunne også godt tænke i mere strukturerede måder. Det vil kunne bruges både internt og i forhold til lånerne. Eks. længere emneforespørgsler?. eller book-en-bibliotekar sessions. Når der er tilstrækkeligt med indslag, vil det være et genialt værktøj.

søndag den 9. november 2008

Facebook

Ja, det er jo en værre tidsrøver. Jeg har nu været på Facebook i mere end et år. Jeg er holdt op med at tilføje så mange apllications, men jeg bruger det mest til at holde mig opdateret med mine venne og familie, jeg ikke ser så tit. Da vi jo skal lære noget i 23 ting, har jeg i forbindelse med Mit redaktionsarbejde i Bibliotekernes Netguide, valgt at oprette en fanside til dette fantastiske sted. Det er ikke så nemt, som jeg troede, da jeg gerne vil have noget bestemt indhold på, og ikke lige kan gennemskue hvordan jeg laver en boks eller application netop til formålet. Det må jeg se at finde ud af.

Delicious

Hej igen
Denne er jeg selv ret glad for :-) Jeg har brugt den i flere år som et værktøj til at ordne foretrukne med. Da jeg nu er bibliotekar, satte jeg nogle regler for, hvordan jeg skulle tagge links i Delicious. Jeg gav mine links DK mumre. Eks alle links der handler om medicin fik et tag DK-61 osv. På den måde blev det ret nemt at søge et link frem.