mandag den 5. november 2007

Odeo studio

Denne kan jeg ikke rigtig med.Jeg kan sagtens se det smarte i at have et værktøj til selv at lave podcast og lydfiler. Den er nem og overskueligt bygget op, men jeg kan alligevel ikke bruge den til ret meget på nuværende tidspunkt. At lave min egen podcast lykkedes ikke rigtig. Jeg kunne heller ikke finde noget hjælp på siden. Lydfilerne var rimelig nemme. Måske er jeg bare ikke ordenligt motiveret her midt på eftermiddagen, og det bare driller. Jeg må give det et nyt forsøg en anden dag.

Video: you tube

You tube kan man jo ikke komme helt udenom, når man snakker video på nettet. Jeg har ikke brugt det så meget til selv at finde videoer, men jeg får af og til tilsendt noget forskelligt af mine venner.

Jeg kom i tanke om en sjov video om Second life, som Birthe havde fået tilsendt for et stykke tid siden.

Den ligger på denne her side
http://www.youtube.com/watch?v=flkgNn50k14

Jeg har også fundet en reklamefilm, som en af min mands tidligere kolleger har lavet for noget babytøj, han designer.
http://www.youtube.com/results?search_query=one2turn

Ganske udnærket ressource, men jeg bruger det ikke så meget.

Podcasting

Hej igen. Ja, jeg har desværre været lidt sløv på det sidste, men nu skal det være. Jeg har tjekket podcasting ud og det er lige min ting. Jeg har som så mange andre ikke altid tid til at se hverken fjernsyn eller høre radio af mere snakkende og seriøs karakter, så det er jo oplagt at tage det med i toget på vej til arbejde. Jeg har brugt vejledningen på Danmarks Radios hjemmeside og installeret programmet juice på min arbejdscomputer og podcastet nogle Kronsj programmer. Det var utroligt nemt at få til at fungere. Jeg vil nok prøve videre i Itunes derhjemme, da jeg i forvejen har en ipod og er vandt med at bruge dette program.

onsdag den 11. juli 2007

Wikis

Dette er en ting, jeg gerne vil lære mere om, og derfor skal jeg på kursus i det. Det er spændende,at man selv kan være med til at lave et opslagsværk som wikipedia, og det er interessant, at der ikke er større fejlprocent på de informationer, der bliver lagt på opslagne.

Jeg har ikke forsøgt at lave nogen wiki selv, da jeg som sagt gerne vil på kursus og lære noget mere om det, men et af perspektiverne, jeg har tænkt over i forhold til mit arbejde og megen snak om videndeling i mit område er at lave en wiki, hvori man kan lægge nogle referencespørgsmål, som man har brugt meget tid på, og som har været udfordrende for en. Kollegerne kan så gå ind og kigge på det og blive inspireret til, hvordan man har fundet tingene frem. I min afdeling kunne man også bruge det til vores konsulentordning.

onsdag den 20. juni 2007

Blogmusik på min blog

free music

iGoogle

Så har jeg også rodet lidt med personalisering af googlestartsiden. Det funderer også rigtig godt. Jeg har sat nogle nyheder på og vejret i min hjemby Odense, kalender, lommerregner og andre sjove ting. Det her er der lidt ide i, og det er hurtigt og nemt at lave. Jeg har også lagt et link til min egen blog ind på min personlige forside, og det synes jeg også fungerer ganske godt.

Google Docs & Spredsheets

Det her kan jeg helt klart bruge til noget. Jeg har fra en kollega modtaget en invitation til at dele et dokument, så nu kan alle i afdelingen se dokumentet. Jeg har også selv skrevet et notat, som jeg skulle bruge til en invitation. I stedet for at lægge filen over på et usb-stik, uploadede jeg dokumentet til google docs og åbnede det hjemmefra om aftenen. Det er en fantastisk ressource, som jeg ved, jeg kommer til at bruge igen.

Technocrati

Ja, dette er heller ikke min store kop te. Måske mangler jeg legelyst for tiden ellers ved jeg ikke!!! Jeg har kigget rund i både tags og forskellige blogs, og det er da meget godt. Så har jeg søgt på 23ting og det var da også hyggeligt at læse lidt om hvad andre har skrevet om de forskellige ting. Der hvor jeg måske kunne bruge det var til mit bng arbejde. Der er masser af blogs om haven og i disse blogs kunne der meget vel være links jeg kunne lægge i guiden.

tirsdag den 12. juni 2007

Delicious

Denne ting har jeg brugt i flere år. Det er for min afdeling et rigtig godt værktøj, som bliver brugt i udlånsarbejdet.
Vi lægger links ind som relaterer sig til vores emner i afdelingen og hvad der supplerer vores bogbestand. Vi giver overordnede dk-emnetal og følger så vidt muligt DBC's måde at påføre emneord.

Se hvordan vi gør her:
http://del.icio.us/hbtek

mandag den 11. juni 2007

Second Life Rules!!!!!!!

Dette her er både fedt men kan også være lidt skræmmende. Jeg må indrømme, at jeg i den grad er hoppet på Second Life dillen. Jeg har ikke været så meget derinde endnu, men det skal nok komme. Det var temmelig nemt at komme på og få lavet en profil og downloadet programmet. Jeg kunne også nemt finde info island og efter møje og besvær fik jeg også snakket lidt med en japaner. Jeg har nu tænkt mig at gå ind i den arbejdsgruppe, der findes i KKB omkring det, for jeg synes virkelig at der er nogle spændende perspektiver i forhold til bibliotekerne, men også i den fremtidige måde at være online på.

Billedgeneratorer

Billedgenerator tingen var jeg bare ikke gode venner med. Måske havde jeg ikke tid nok til at sætte mig ordenligt ind i tingene eller også var der et eller andet galt. Det lykkedes i hvert fald ikke at sætte noget personligt præg på noget som helst. Dette her er meget sjovt men nik ikke noget jeg vil bruge i mit arbejde eller fritid er jeg bange for.

mandag den 4. juni 2007

Blogmusik.net

Denne ting er mere min smag. Den er nemmere at finde ud af og søgefunktionen er også god. Dog er der ikke meget dansk musik at finde på den. Denne kunne jeg bedre finde på at bruge, når jeg er online. Lige nu sidder jeg f. eks. og hører et akuustisk nummer med Matchbox Twenty: Disease. Et nummer jeg ikke havde hørt akustisk før, bl.a. fordi de aldrig har spillet i Danmark.

På trods af alle disse fine netressourcer tror jeg stadig at musikbibliotekerne vil have deres berettigelse omend på en lidt anden måde. Der vil stadig være brug for intelligente bibliotekarer til at beherske kaos og være på forkant med udviklingen. Vejledning og baggrundsviden vil der nok altid være behov for, især når det kommer til IT-relaterede ting.

fredag den 1. juni 2007

Last.fm

Denne ting er ikke lige min ting!!!!!!!!!!!!!!! Jeg kan sagtens se det spændende i den for nogen, men jeg synes ikke den er særlig nem at manørere rundt i og den er for mig heller ikke spor gennemskuelig. f.eks. er det ikke helt indlysende hvordan man laver denne her radiokanal, og på mein computer bruger den alt for længe på at tune ind på kanalen. I det hele taget kan jeg ikke bruge den til så meget, da jeg selv er stor tilhænger ad min ipod og itunes generelt. Jeg har ikke nogen mobil jeg bruger til internet og heller ikke en bærbar. På mit arbejde kan jeg ikke sidde og høre musik. Så dette er en dårlig ting efter min meging.

Lad os se hvad blogmusik har at byde på :-)

mandag den 21. maj 2007

Billede af en af mine yndlingsbøger



Dette er en af mine absolut ynglingsbøger, så tag og læs den. Jeg ville have lagt et billede ind af den bedste bog i verden, men det må man ikke for forlaget. Mikael Niemis: Populærmusik fra Vittula.

fredag den 11. maj 2007

Library Thing

Det er et rigtig godt værktøj, som jeg tror, jeg vil komme til at bruge i fremtiden. Først var jeg lidt træt af, at det kun var engelske bøger, jeg kunne finde, men så fandt jeg ud af, at man kunne søge blandt Det Kongelige Biblioteks poster, og så var jeg helt solgt. Jeg vil kunne bruge ressourcen til at hente inspiration til nye bøger, jeg kunne tænke mig at læse. Jeg kommer ikke til at skriver anmeldelser og rate bøgerne. Dejlig nem registrering.

onsdag den 9. maj 2007

Flikr

Jeg oprettede en konto og surfede lidt rundt, for at tjekke det ud. Jeg oploadede et billede og gav et tags. Jeg synes opbygningen af Flikr minder lidt om delicious, som min afdeling (jeg har ansvaret) bruger til at orne vores foretrukne, men det er helt fint, for så kender jeg det!!!
Jeg prøvede så at finde et billede, jeg kunne putte i min blog. Det ligger der allerede, og det var egentlig meget nemt at få derover. Jeg trykkede på blog this over billedet og så blev jeg bedt om at definere hvilken blog det skulle til og derefter give tilladelse, at det blev sendt derover.

where it ends it will begin again

Jeg har en årelang fascination af træer, især træer i hvile uden blade. Der er simpelthen ikke noget smukkere

mandag den 7. maj 2007

google talk

Jeg har ikke nået at lege så meget med denne service, det var nemt nok at lægge det på computerenog chatte med en kollega er det også blevet til. Jeg har ikke haft mulighed for at snakke live med nogen, da jeg ikke har nogen mikrofon at gøre det med.

Jeg synes både messenger og google talk virker som gode services, men jeg må nok indrømme, at jeg fortsætter med messenger af bare vane. Det er også hvad de fleste af vennerne bruger

P.S. jeg fik endelig placeret mit billede i min profil, hvor det var tiltænkt at det skulle ligge. Det var dæleme på tide. Jeg fik næsten grå hår i hovedet

onsdag den 2. maj 2007

Så lykkedes det


Det var da pokkers

Det med de her billeder er bare ikke for nemt. Jeg kan simpelthen ikke finde ud af at lægge et billede af mig selv på min profil. Indlæget med linket IMG bliver det nærmeste, der bare fungerer en lille smule. Billedet er fra min Grønlandstur i sommeren 2005. Jeg står foran Eqi, som er en isbræ der føder nye isbjerge i en lind strøm. Bare fantastisk oplevelse, selv om den ikke var så aktiv under mit besøg, som man kunne håbe.

IMG_4186

IMG_4186

mandag den 30. april 2007

Messenger

Her er en Service jeg har brugt i flere år. Lige siden biblioteksskolen har Messenger været måden at holde kontakten med studiekammereater og vennerne. Især da min veninde flyttede til Grønland og skulle arbejde på Det Grønlandske Landsbibliotek og senere Thule Air Base. Vi fik masser af tid til at gå med det, men på grund af tidsfaktoren, var det ikke så spontant, men vi aftalte, hvornår vi skulle snakke sammen. Selv vores rundrejse i Grønland blev planlagt via messenger. Vi fik installeret webcams, så vi kunne se hinanden mens vi snakkede. Det er et fantastisk værktøj, som jeg nyder at bruge, men ikke længere har så meget tid til.

30. April: Google reader

Jeg har før arbejdet med RSS. Det var så Bloglines, som jeg brugte til nyheder omkring mine emneområder i BNG samt lidt fun stuf som Bibliotekstegneserien Unshelved!

Nu har jeg så set lidt på Google reader. Umiddelbart er den overskuelig og det er nemt at finde feeds både via browser og søgefunktionen. Dog synes jeg, nok af gammel vane, at bloglines er bedre, men Google Reader skal foreløbigt have en chance.

mandag den 23. april 2007

Min første blog

Ja så kom jeg på det her projekt. Det bliver spændende, hvad jeg kan lære af det.